Her må du svinge til højre for rødt

Skrevet af Mikkel Lysgaard

07/05/2014

Dagens topnyheder

 Amerikanerne har gjort det i flere år. Siden 1980’erne har det i alle stater været lovligt at svinge “right on red”, altså dreje til højre, selvom der er rødt lys. Godt nok også i bil.

For at få trafikken til at glide lettere åbnede Trafikministeriet i november 2013 for, at vi visse steder må dreje til højre, når der er rødt - på cykel.

Der er 32 kryds tilmeldt forsøgsordningen, der gælder indtil udgangen af 2015, hvor Vejdirektoratet så vil se på erfaringerne.

Tilbage i november glædede det formand for Cyklistforbundet Jette Gotsche:

»Det er formodentlig en af de ting, der får flere til at cykle, fordi man ikke skal holde for rødt lys, hvor man synes, at det er omsonst at holde, når der ikke er andre«, sagde formanden til Ritzau.

På kortet herunder kan du se alle de 32 lyskryds, der er med i forsøget.