Forside Nyheder Hjulmand: Vi bliver trynet på det fysiske

Hjulmand: Vi bliver trynet på det fysiske

Hjulmand: Vi bliver trynet på det fysiske

Lige nu læser andre

Sidste sæsons to bedste mandskaber tørnede lørdag aften sammen i Parken, hvor FC København fik besøg af FC Nordsjælland.

Gæsterne kunne gå tilfredse ind i omklædningsrummet efter første halvleg, da der ikke var blevet scoret endnu.

Men efter pausen knækkede Kasper Hjulmands tropper helt sammen. FCK scorede fire gange på 20 minutter, og ifølge FCN-træneren var det manglende fysisk og overskud, der gjorde forskellen efter to hårde møder med FC Midtjylland.

– Vi tabte til et bedre hold. De trykkede os fra start og pressede godt på. Efter pausen var de os overlegne på fysikken, og så gik det helt galt, siger Hjulmand.

Læs også

– Det første mål, som de fik, satte en blokering i vores spillere, og vi kunne intet bagefter. Aftalen var, at vi skulle spille i mellemrummene, men det fik vi aldrig sat ordentligt op, siger han.

Forsvarsspilleren Jens Stryger Larsen havde svært ved at forklare, hvordan FCN-defensiven kunne lukke fire scoringer ind på 20 minutter.

– Vi var godt med, men de fik en meget tilfældig scoring, og få minutter efter stod der 2-0, og så var det svært for os at gøre noget.

– Men vi har haft en god oktober, og det skal nok blive en god november for os, siger Nordsjælland-spilleren.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK