Hund fandt menneskearm: Ligrester fundet 12 meter oppe i træ

Skrevet af Ronja Ryde

14/04/2014

Dagens topnyheder

Den 21-årige litauer Jurij Sliachtecov, blev meldt savnet i maj 2011.

Først nu, næsten tre år senere, er hans lig blevet fundet.

Det skriver Daily Mail

Det skete, da politiet i Bournemouth i det sydvestlige England, blev kaldt ud til golfparken Meyrick Park, hvor en hund havde gjort et usædvanligt fund.

Hunden havde snuset rundt i en busk på golfbanen og var vendt tilbage til sin ejer med en menneskearm.

Læs også: Afskåret menneske-ben fundet i sø

Fundet satte straks en omfattende eftersøgning i gang i området, og inden længe fandt politiet flere ligrester - 12 meter oppe i et træ. 

Under eftersøgningen henvendte en mand sig til politiet med en plasticpose. I posen havde han to menneskeknogler, som han havde fundet på stedet sidste år uden at ringe til politiet om det usædvanlige fund. 

Læs også: Afslørede sin mands homoseksualitet - og så blev hun dræbt

Ligresterne er blevet identificeret som den 21-årige litauer Jurij Sliachtecov. Han blev sidst set i Bournemouth i april 2011. Efter hans forsvinden troede politiet og hans venner, at han var vendt hjem til Litauen, fordi hans pas var forsvundet sammen med ham. Kort efter stod det dog klart, at den unge litauer ikke var vendt hjem, og han blev meldt savnet.