Hurtige tyskere sætter padlerekord over Østersøen

Der var fart over feltet, da to tyske outrigger-kanoer lørdag padlede den over 100 kilometer lange strækning mellem Rønne på Bornholm og Seebrücke Sellin på den østtyske ø Rügen.

Turen, der begyndte tidlig lørdag morgen klokken 6.45, tog ni timer og fem minutter, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Så hurtigt har ingen tidligere tilbagelagt den 102 kilometer lange rute i den type båd, og farten kommer bag på arrangørerne.

- Det var meget hurtigere end forventet. Vejret var super, og der var lidt østenvind undervejs, siger en af arrangørerne, Thomas Wanka, fra Outrigger Canoe Club til dpa.

En af roerne på rekordturen var den tidligere olympiske kano-guldvinder Andreas Dittmer, der på forhånd havde forventninger om en grænseoverskridende oplevelse.

Han og de andre 19 atleter, der var ved årerne på strækningen, håber nu at blive optaget i Guinness Rekordbog.

De to high tech-både var bemandet med seks personer i hver. Hvert 20. minut blev der dog skiftet ud i besætningen med friske atleter fra en ledsagerbåd.

Bag det hårde padlearbejde ligger to års forberedelse.

Har man ikke selv mod på en lange padletur, kan man også tage færgen mellem Bornholm og Rügen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip