Husker du den blonde engel? Her er Maria i dag

Lotte Sørensen

|

12/04/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den lille pige blev fundet 16. oktober, da græske myndigheder lavede et razzia i en roma-lejr i byen Farsala. Her undrede man sig over, at den blonde pige havde forældre med hud, der var væsentlig mørkere end hendes egen, og hun blev fjernet, da man frygtede at hun var blevet bortført fra et nordeuropæisk land.

Hendes billede kom på forsiden af alverdens nyhedsmedier, men snart kom det frem, at Maria var roma med et albino-gen. Parret Eleftheria Dimopoulou og Christos Sali forklarede, at de havde adopteret Maria fra en bulgarsk romakvinde kort- en forklaring der efter DNA-tests viste sig at holde stik.

I dag sidder parret stadig fængslet, og Maria, der nu er blevet fem år, er stadig i børneorganisationen Child's Smiles varetægt.

Læs også: Pårørende: Familien passede bedre på "Maria" end deres andre børn

I disse dage udkæmpes der en retssag om, hvad der skal ske med pigen, der i verdenspressen blev kaldt den blonde engel.

De bulgarske myndigheder mener, at hun skal udleveres til dem, da hendes biologiske mor er bulgarer. Her vil hun blive adopteret væk. Men de græske myndigheder vil beholde hende i landet. Det skriver nzherald.co.nz.

Samtidig forsøger DImopoulou og Sali og deres familie at få forældremyndigheden, men det er usandsynligt, at de får pigen tilbage.

Læs også: Albino-gen giver romapigen Maria lyst hår

Ifølge Child's Smile har Maria det godt efter omstændighederne.

- Sådan en voldsom forandring er ikke en nem oplevelse for et barn. Men vi håndterer det og støtter hende med vores socialrådgivere og psykologer for at sikre hendes trivsel og udvikling, lyder det fra Panagiotis Pardalis, der arbejder for organisationen.

Bliver hun i Grækenland, skal hun starte i skole senere på året.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med