I dag er den værste dag hele året

Skrevet af Ninna Andreasen

18/01/2016

Mest læste i dag

Den tredje mandag i januar trækker hårde veksler på humøret. I hvert fald er denne dag kåret til årets mest deprimerende.

Det regnede psykologen Dr. Cliff Arnall sig frem til i 2005. Dagen blev døbt “Blue Monday”, skriver Metro.co.uk

Han regnede sig frem til resultatet ud fra formlen:

W står for vejret, D for gæld, d for månedsløn og T for tiden, der er gået siden jul. Q står for den tid, der er gået, siden man har fejlet i at holde op med noget (for eksempel at ryge som nytårsforsæt), M står for det lave motivationsniveau, mens Na er behovet for at skride til handling.

Men selvom formlen kan virke fornuftig, er teorien blevet kritiseret for at være pseudo-videnskab. Det hjalp heller ikke på troværdigheden, at den blev lavet og udgivet i forbindelse med en pressemeddelelse fra et rejseselskab, som ønskede, at folk skulle føle sig deprimerede nok til at booke en ferie til sol og strand.

Trods kritikken har fænomenet “Blue Monday” fået sit eget liv. Det kan dog hænge sammen med, at den er blevet en selvopfyldende profeti: Folk forventer, at den tredje mandag i januar vil være dårlig, og derfor er den det.

Læs også: 7 tydelige tegn på at du er stresset og bør geare ned - eller søge hjælp

Når teorien lever videre kan det også være, fordi det bare er deprimerende at være lidt tyk og fattig oven på julen samtidig med, at vejret er dårlig.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: