Indlagt med corona: Nu er der nyt fra Årgang 0-Stephanie

Skrevet af Julie Møller

15/01/2021
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix.
Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix.
Stephanie Siguenza fra Årgang 0 er et af de unge mennesker, hvor coronavirussen har ramt hårdt.

Dagens topnyheder

Stephanie Siguenza fra Årgang 0 er et af de unge mennesker, hvor coronavirussen har ramt hårdt.

I sidste uge fortalte Årgang 0-stjernen på Instagram, at hun var blevet smittet med corona. Stephanie Siguenza bor i Slagelse sammen med sin kæreste, Jeff, og hans familie. Men på grund af virussen rykkede hun over i en isolationsbolig. Mens hun pakkede en taske, fortalte hun, at det var hårdt at være fysisk aktiv.

“Bliver virkelig nemt forpustet, når jeg skal pakke, selvom jeg går stille og roligt rundt. Jeg får sådan en hjertebanken,” forklarede hun.

Stephanie Siguenza fra Årgang 0 er et af de unge mennesker, hvor coronavirussen har ramt hårdt. Foto: Stine Tidsvilde/Ritzau Scanpix.

Mandag blev det dog for meget for Årgang 0-stjernen. Hun fik det væsentligt værre end tidligere i sygdomsforløbet, og det betød, at hun blev indlagt på Slagelse Sygehus med vejrtrækningsproblemer. Stephanie Siguenza blev hentet af en ambulance, som bragte hende til sygehuset, hvor hun fik ilt og taget blodprøver. Prøverne var fine, og derfor blev hun kørt tilbage til isolationsboligen, hvor hun nu befinder sig igen. Her skal hun være, indtil hun igen er symptomfri og kan rykke hjem til kæresten Jeff og resten af svigerfamilien.

Nyt fra Stephanie Siguenza

Stephanie Siguenza er sød til at holde sine over 42.000 følgere opdateret om sygdomsforløbet. I sin seneste Instagram-story fortæller hun, at hun har det meget bedre nu. Hun har haft brug for at slappe af efter et par hårde dage med indlæggelse og vejrtrækningsproblemer. 

Hun er stadig snottet og hoster, men har ikke længere feber, fortæller hun og uddyber, at hun ikke længere har problemer med vejrtrækningen og heller ingen hovedpine har. Nu håber hun bare, at hun har snart kan komme ud af isolationsboligen og tilbage til hverdagen. 

"Nu vil jeg bare gerne hjem," runder hun af med i sin story på Instagram.