Isil har erobret syrisk oliefelt

Skrevet af admin

03/07/2014

Mest læste i dag

Oprørsgruppen Isil vandt torsdag kontrol over et stort oliefelt i Syrien, nær grænsen til Irak, siger den syriske aktivistgruppe Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Sohr.

- Oliefeltet al-Omar blev overtaget fra den rivaliserende oprørsgruppe Nusrafronten torsdag eftermiddag, siger gruppen.

Oliefeltet ligger nord for den strategiske by Mayade, som Isil også har erobret fra Nusrafronten.

Før den folkelige opstand begyndte mod præsident Bashar al-Assads regime i 2011, producerede Syrien omkring 30.000 tønder olie dagligt. Men da var landet omfattet af sanktioner.

Før Syrien blev omfattet af sanktioner eksporterede regimet i Damaskus omkring 370.000 tønder olie dagligt.

I november 2013 overtog Nusrafronten og allierede grupper oliefeltet. Da solgte oprørerne, ifølge oplysninger fra den amerikanske flåde omkring 10.000 tønder olie dagligt.

- Vi oliefeltet uden at måtte slås. De flygtede som rotter, siger en mand, der præsenteres som kommandant, i en amatørvideo, som Isil har lagt ud på YouTube torsdag.

Lederen af Isil, Abu Bakr al-Baghdadi, har udråbt et islamisk kalifat. Kalifatet skal omfatte hele den muslimske verden, der skal leve efter sharialov, men Isil vil begynde med at etablere en stat i et område, der dækker dele af Irak og Syrien.

/ritzau/AFP