Islandsk håndboldstjerne er klar til VM trods overfald

Skrevet af admin

30/12/2014

Mest læste i dag

Den islandske håndboldstjerne Aron Palmarsson, der til daglig tørner ud for Kiel i Bundesligaen, har fået en dramatisk optakt til VM i Qatar.

Den islandske netavis Visir.is beretter, at Palmarsson er blevet overfaldet i Reykjavik i forbindelse med, at han ville sætte sig ind i en taxi.

Her blev han sammen med sin fætter pludselig overfaldet af to mænd.

- Det næste, jeg husker, er, at jeg ligger på jorden, og mændene er på vej væk fra stedet, siger Palmarsson til det islandske medie Ruv.

Palmarsson slap fra episoden med knubs, men har dog ikke taget del i Islands træning tirsdag.

Det er også uvist, om Palmarsson er klar til at spille testkampene mod Tyskland på søndag og mandag.

Overfaldet skulle til gengæld ikke påvirke stjernens VM-deltagelse, meddeler Islands landstræner, Aron Kristjansson.

VM i Qatar begynder 15. januar.

/ritzau/