Italiensk kirurg regner med at kunne gennemføre transplantation af et hoved om to år

Ninna Andreasen

|

26/02/2015

Dagens topnyheder

Den italienske kirurg Sergio Canavero er en mand med selvtillid.

Han mener, at han allerede om to år vil kunne transplantere et hoved fra en menneskekrop og sætte det på en anden. Det skriver Daily Mail

En sådan operation vil formentlig komme til at koste svimlende 75 millioner kroner. Til gengæld vil den kunne give håb til lamme personer og andre med invaliderende sygdomme, der gør dem ude af stand til at bruge kroppen.

Kritikere har beskrevet planerne som “ren fantasi”. Men den italienske kirurg mener, at alle de nødvendige teknikker allerede eksisterer. Han skal blot bruge dem på den rigtige måde.

Læs også: Sådan føles det at være død

Den nye krop vil i givet fald komme fra en almindelig organdonor, som er hjernedød. Både donor og modtager vil skulle have deres hoveder skilt fra rygsøjlen på samme tid.

Derefter vil patientens hoved skulle flyttes til donorkroppen og sættes fast med en “lim”, der hedder polyethylen glycol, som skal sætte de to ender af rygsøjlen sammen.

Det er allerede mere end 40 år siden, at den første abe fik en hovedtransplantation. Også mus har fået nye hoveder - eller musehoveder fået nye kroppe - i Kina fornylig.

Læs også: 59-årig kvindes datter døde: Nu vil hun føde datterens barn via kunstig befrugtning

Dr. Sergio Canavero mener, at operationen vil være etisk forsvarlig at udføre, når patienten har mistet alle andre håb for at blive raske.