‘Jeg har strækmærker og går i bikini’: Mor deler mavefoto, som går viralt

Ninna Andreasen

|

25/03/2015

Dagens topnyheder

De fleste af os har nogle ting ved vores krop, som vi finder mindre flatterende. De kan gøre det svært at vise kroppen frem med hovedet holdt højt.

Men der er ingen grund til at gå og gemme sig. Det mener Rachel Hollis.

Hun skrev en Facebook-status og lagde et billede op af sig selv iført bikini.

På den kan man se nogle af de strækmærker, hun har fået, efter hun har født tre børn. 

Læs også: Denne kvindes budskab om hendes krop efter fire fødsler er gået verden rundt

- Jeg har strækmærker og går i bikini. Jeg har en mave, der er permanent flommet af at bære tre gigantbabyer, og jeg går i bikini. Min navle er slap… (hvilket jeg før ikke engang anede var muligt!!), og jeg går i bikini. Jeg går i bikini, fordi jeg er stolt af denne krop og hvert et mærke på den. De mærker beviser, at jeg var velsignet nok til at bære mine børn, og den løse mave betyder, at jeg har arbejdet hårdt for at tabe den vægt, jeg kunne. Jeg bærer bikini, fordi den eneste mand, hvis holdning betyder noget, ved, hvad jeg gennemgik for at se sådan her ud. Den samme mand siger, at han aldrig har set noget mere sexet end min krop med mærker og det hele. Det er ikke ar, damer, det er striber, og I har fortjent dem. Vis den krop med skønhed!, skriver hun til billedet.

Mange er enige
Den modige mor får tusindvis af skulderklap med på vejen. I skrivende stund er billedet delt over 45.000 gange.

- Du aner ikke, hvor meget styrke dine ord giver til en som mig. Jeg fødte min senest baby (min tredje søn) for seks måneder siden. Jeg har mange strækmærker… og min selvtillid dykkede. At læse dette har fået mig til at indse, at jeg ser det hele på den forkerte måde. Tak!, skriver Amanda Gongloff blandt andet.

Se billedet af Rachel Hollis nedenfor.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.0"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

I have stretch marks and I wear a bikini. I have a belly that's permanently flabby from carrying three giant babies and...

Posted by The Chic Site on 21. marts 2015