John Lennons enke sagsøgt for designplagiat

Skrevet af Aller

26/03/2013
John Lennons enke kan se frem til et større erstatningskrav. En designer fra New York slæber Yoko Ono i retten med påstand om, at hendes herretøjskollektion er plagiat. Ono lancerede sine anderledes kreationer i november sidste år og hævdede dengang, at hendes afdøde mand havde leveret inspirationen til Fashion for Men-kollektionen. Det stiller sagsøgeren Haleh Nematzadeh spørgsmålstegn imidlertid ved. Hun hævder, at den japanske multikunstner har kopieret hendes fetish-inspirerede dametøj og blot har rettet modellerne lidt til, så de kan bruges af mænd. Samtidig påpeger Nematzadeh, at Lennon umuligt kan have været inspirationskilden bag Onos kollektion. »Det hele er hugget fra mig. De har kopieret mine skitser komplet skamløst«, siger den 36-årige designer til avisen New York Post og fortsætter: »Når man tænker på John Lennon og The Beatles, er det jo ikke ligefrem fetish-begreber, der melder sig. Det er mere fredsduer og træer«. Blandt de opsigtsvækkende kreationer, Ono har sendt i handlen, er T-shirts med huller til brystvorter, bukser med håndaftryk i skridtet og en bluse med en tegning af en bar numse på brystkassen. Fashion for Men-tøjet kan købes på nettet, nærmere bestemt hos Opening Ceremony.

Dagens topnyheder