Jon Stewart-afløser begynder i september

Skrevet af admin

29/05/2015

Mest læste i dag

Når Jon Stewart stopper som vært på "The Daily Show" den 6. august, efterlader han et stort tomrum, som komikeren Trevor Noah skal forsøge at fylde ud.

Og nu er der blevet fastlagt en dato for, hvornår Noah for første gang skal være vært på det ikoniske talkshow.

- Trevor Noah begynder i sit nye job den 28. september. Showet kommer ALDRIG til at blive det samme igen. Eller gør det? Se med og find ud af det, lyder meldingen på den officielle Twitter-profil for "The Daily Show".

Allerede inden sin debut har 31-årige Noah skabt overskrifter med en række kontroversielle jokes om blandt andet thailandske prostituerede og overvægtige kvinder.

Men de offensive vittigheder er ikke noget, der skræmmer de høje herrer hos Comedy Central, som er den tv-kanal, der viser "The Daily Show".

- Trevor Noah skubber grænser, og han provokerer alt og alle. Det er uretfærdigt at dømme ham ud fra en håndfuld provokerende jokes, for han er en meget talentfuld komiker med en lysende fremtid hos Comedy Central, lød det tidligere på året i en pressemeddelelse fra tv-kanalen.

Se "The Daily Show" byde velkommen til deres nye vært på Twitter lige her: https://twitter.com/TheDailyShow/status/603955175741521920

/ritzau/FOKUS