Kaffen blev bitter: Spar Nord-direktør fratræder

Under de indledende øvelser i forbindelse med fusionen mellem Sparbank og Spar Nord i 2012 var det den tidligere administrerende direktør i Spar Bank Bent Jensen, der inviterede Spar Nord-direktør Lasse Nyby "på kaffe".

- Det var Bent, der inviterede til kaffe, sagde Lasse Nyby dengang på et pressemøde, efter nyheden om at de to banker planlagde en fusion

Men nu ser kaffen ud til at have mistet sin gode smag. Onsdag oplyser Spar Nord Bank således i en meddelelse til fondsbørsen, at bankdirektør Bent Jensen efter aftale med bankens bestyrelse fratræder sin stilling i Spar Nords direktion.

- Bestyrelsen har erfaret, at samarbejdet i bankens direktion ikke fungerer optimalt, og at alle parter har vurderet, at den bedste løsning var den aftalte fratrædelse, skriver Spar Nord i en meddelelse til fondsbørsen.

Sparbank havde forud for drøftelserne om fusion overvejet forskellige strategiske muligheder. Men pilen endte altså med at pege på Spar Nord. Men nu er det slut for Sparbanks tidligere direktør i den fusionerede bank.

- Bestyrelsen anerkender Bent Jensens indsats og bidrag til Spar Nords udvikling i hans tid i direktionen, oplyser Spar Nord.

Bankens direktion vil nu bestå af tre medlemmer.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip