Kampe og bomber i Ukraine koster 19 liv

Mindst 13 ukrainske soldater har mistet livet, og 20 andre er såret i kampe mod prorussiske separatister i det østlige Ukraine det seneste døgn.

Det oplyser den ukrainske regering.

Seks civile har mistet livet under bombardementer i de selvudråbte separatistregioner Donetsk og Lugansk.

En våbenhvile indgået i september i fjor - som adskillige gange er blevet krænket - er brudt fuldstændig sammen de seneste uger med kontinuerlige angreb og mange dræbte.

Lørdag endte et møde mellem repræsentanter for den ukrainske regering og de prorussiske separatister uden resultat i den hviderussiske hovedstad Minsk.

Både præsident Vladimir Putin i Rusland, Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og den franske præsident, François Hollande, havde opfordret aktørerne i konflikten i Ukraine til at aftale en våbenhvile.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax beskylder Ukraines delegation separatisterne for at nægte at forhandle om en plan om en hurtig våbenhvile og tilbagetrækning af tunge våben.

Leonid Kutjma, Ukraines tidligere præsident, siger, at mødet endte i fiasko, fordi oprørsledere holdt sig væk, og deres forhandlere så ikke ville diskutere planen om en våbenhvile nu.

/ritzau/Reuters

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip