Ukendte gerningsmænd slap afted med al hans bagage.
Tyveriet tvang Qiang til at sende afbud til det pressemøde, hvor han skulle præsentere filmen »Man of Tai Chi« sammen med Reeves. Ifølge branchebladet Hollywood Reporter gav hotellet Qiang besked på, at han selv skulle kontakte politiet og anmelde forbrydelsen.
Verdenspressen måtte derfor nøjes med Reeves - og den kinesiske gæst var rasende. »Sikkerheden i Frankrig er så elendig og folk er utroligt arrogante«, skummede Qiang begefter på Weibo, der er Kinas svar på Twitter.
Tyveriet er det seneste drama, der har skæmmet festivalen. I sidste uge blev der stjålet Chopard-smykker til en værdi af en million dollars fra et hotelværelse og fredag anholdt det franske politi en mand for skyderi i et TV-studie. Manden affyrede en række løse skud og fægtede med en vellignende kopi af en håndgranat, mens skuespilleren Christoph Waltz blev interviewet.
»Man of Tai Chi« er løseligt baseret på den kinesiske stuntman Tiger Chens livshistorie. Reeves lærte Chen at kende under indspilningen af »The Matrix«-trilogien og de to mænd blev gode venner.
Actionfilmen får premiere til efteråret - med både Reeves og Chen på rollelisten.