Kings of Leon giver boyband råd om piger

Man skulle ikke tro, at One Directon havde brug for gode råd, når det kommer til piger. Alligevel har rockbandet Kings of Leon valgt at kaste nogle gode råd efter det britiske musikfænomen.

Kings of Leons Nathan Followill opfordrer de unge popdrenge til at være ekstra forsigtige, når de fester med piger, ved at få dem til at aflevere deres mobiltelefoner ved aftenens start.

- Hvis du skal holde fest på et hotel, så stil en æske, hvor de kan lægge deres telefoner. Det er, hvad der får de unge i problemer disse dage. Alle telefoner er et kamera, siger trommeslager Nathan Followill til The Sun.

Men det er ikke kun på pigefronten, at One Direction får gode råd. Forsanger Caleb Followill mener ikke, at boybandet, der består af Harry Styles, Niall Horan, Zayn Malik, Liam Payne og Louis Tomlinson, skal bevæge sig for langt væk fra poppens univers. De skal holde sig til det, der har givet dem succes.

- De skal ikke prøve at blive et rockband. De er, hvor de skal være. De har deres musik og deres fans, siger Caleb Followill.

Nathan Followill var himmelhenrykt, da han fandt ud af, at One Directions Harry Styles var begyndt at følge ham på det sociale medie Twitter. Followill forklarer, at han nu har fået en masse teenagepiger, der følger ham på Twitter.

- Jeg tror, at jeg fik 20.000 ekstra følgere på grund af det. Teenagepiger, der beder mig om at føre dem sammen med ham, siger han.

Newspaq

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip