Knallertkører dræbt af tog i Køge

Skrevet af admin

03/11/2014

Mest læste i dag

En 60-årig mand mistede mandag aften livet, da han blev ramt af et tog ved Køge Station.

- Vidner fortæller os, at bommene ved baneovergangen går ned, men at manden på en knallert alligevel kører igennem, siger Rene Søe Pedersen, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Ekstra Bladets netavis.

Politiet behandler påkørslen som en ulykke.

- Havarikommissionen undersøger omstændighederne sammen med DSB, men alt ser ud til at have virket dernede, siger Rene Søe Pedersen til eb.dk.

Manden kommer fra lokalområdet, og hans pårørende er underrettet om ulykken.

/ritzau/