Konservativ frataget mødelederopgave ved samråd

admin

|

17/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De Konservatives Tom Behnke kommer ikke til at lede dagens samråd med statminister Helle Thorning-Schmidt (S). I stedet bliver det formanden for retsudvalget, Karina Lorentzen (SF), som bliver mødeleder.

Det står fast få timer før det afgørende samråd. Tom Behnke er næstformand i retsudvalget, og det er normal kutyme, at næstformanden tager over, når formanden er forhindret.

Men Karina Lorentzen har ifølge De Konservative droppet sine planer for alligevel at kunne indtage stolen ved siden af statsministeren under samrådet. Tom Behnke mener, at statsministeren må være "bange" for samrådet i retsudvalget.

- Panik før lukketid! Statsmin. tør ikke lade Behnke lede dagens samråd. Formand kaldt hjem fra vigtigt møde i Jylland, skriver De Konservative på Twitter.

En lignende melding kommer fra Tom Behnke på Facebook:

- Hvor bange er statsministeren for samrådet i retsudvalget i dag? Sådan spørger den konservative politiker Tom Behnke på sin Facebook-profil.

/ritzau/