Kræftforskere: Så sundt er det at få udløsning

K P

9 år siden

|

07/06/2015

Dagens topnyheder

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, og den kan være dødelig, hvis ikke den opdages i tide.

Der er dog noget, mænd tilsyneladende selv kan gøre for at undgå kræftformen: Onanere… Og komme.

Et nyt studie, der er frigivet i American Urological Association, konkluderer følgende:

- En højere månedlig ejakuleringsfrekvens giver en statistisk signifikant nedgang i risikoen for at få prostatakræft.

Jo mere, man ‘fedter rotten’, jo mere modvirker man kræft, sagt med gadedrengesprog.

En høj ejakuleringsfrekvens regnes i denne sammenhæng for at være 21 klatter per måned, mens en lav regnes for mellem fire og syv sædafgange.

Læs også: Forskere: Forkert kost øger dødeligheden af prostatakræft

Undersøgelsen, der er foretaget af Havard School of Public Health, har undersøgt 31.925 mænd siden 1992. De har svaret på spørgsmål om sædafgang, og svarene er efterfølgende sammenlignet med mændenes tilfælde af prostatakræft.

3839 havde gennem årene fået diagnosen, mens 384 var døde af kræftformen.

Selvom sammenhængen mellem antallet af sædafgange og antallet af kræfttilfælde er statistisk sikker, og selvom fundet understøtter tidligere teorier om samme sammenhæng, så vil forskerne endnu ikke slå endeligt fast, at årsagssammenhængen er stensikker.

Men hvad kan det skade at efterprøve, kunne man fristes til at spørge.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: