Kristoffer Hari løber sig i de unges OL-finale

Skrevet af admin

21/08/2014

Mest læste i dag

Den danske 100-meter-løber Kristoffer Hari klarede sig torsdag med nød og næppe videre til A-finalen ved ungdoms-OL, der er i fuld gang i kinesiske Nanjing.

Den 16-årige dansker var på banen i kvalifikationsheat nummer tre, hvor han blev slået af spanieren Aitor Same Ekobo Marama, der er 17 år. Og idet det ikke blev til sejr i heatet, skulle tiden afgøre Haris skæbne i forhold til finalen.

Danskeren løb i tiden 10,82 sekunder - et godt stykke fra hans bedste tider, men tiden rakte akkurat til en plads i A-finalen, der løbes lørdag aften kl. 21.20 i Nanjing - lørdag klokken 15.20 dansk tid.

16-årige Kristoffer Hari er den nok største stjerne og mest kendte udøver i den danske delegation ved ungdoms-OL i Kina.'

Skal han hente medalje i lørdagens finale, skal han dog formentlig præstere en noget hurtigere tid, end han gjorde torsdag.

/ritzau/