Aftalen om at bevilge 415 millioner kroner til Forsvarets Efterretningstjenestes terrorbekæmpelse og det tilknyttede forslag om at give FE mulighed for at aflytte danskere i udlandet, deler stadig vandene.
Forslaget, der er sendt i høring fredag eftermiddag, skal give FE mulighed for at overvåge danske "foreign fighters" i udlandet. Det er typisk danskere, som vælger at tage til Syrien for at deltage i borgerkrigen.
I den retspolitiske tænketank Justitia, der har været en af kritikerne af forslaget, kalder chefjurist Jacob Mchangama forslaget for "et meget stort skridt fremad" sammenlignet med det, regeringen spillede ud med.
- Det er en meget, meget væsentlig forbedring. Det er gjort meget mere klart, at mistankegrundlaget skal dreje sig om en terrortrussel, og at der skal være bestemte grunde, før man anvender det, siger han til Ritzau.
- Og så er det selvfølgelig helt afgørende, at der nu er et krav om forudgående retskendelse, og at det kører gennem domstolene. Det er ekstremt væsentligt.
Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, er dog stadig meget kritisk.
- Efter massive protester lykkedes det at presse regeringen og de øvrige partier i forsvarsforliget til, at der skal en dommerkendelse til, før FE kan overvåge danskere i udlandet, udtaler hun i en skriftlig kommentar.
- Men det ændrer desværre ikke ved, at tærsklen for, hvornår FE må overvåge en dansker i udlandet efter de nye regler, er lavere, end efter de regler, der gælder for PET's overvågning af danskere i Danmark.
Jacob Mchangama mener også, at der fortsat er plads til forbedringer.
- Advokater og domstolene vil ikke have lige så gode muligheder for at efterprøve FE's anmodning, som man vil have i andre sager om aflytning, og her er plads til forbedringer, siger han.
- Men det er nok uundgåeligt, at man er blevet nødt til at gå på kompromis
Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) regner efter fredagens aftale med bred opbakning til forslaget.
/ritzau/
