Kroatien giver homoseksuelle flere rettigheder

Kroatiens parlament har tirsdag vedtaget en lov, der tillader homoseksuelle par at indgå registreret partnerskab. Det betyder, at homoseksuelle får de samme rettigheder som heteroseksuelle i Balkan-landet, dog med undtagelse af retten til at adoptere børn.

95 ud af de 151 medlemmer af parlamentet i Zagreb stemte forslaget igennem. 10 medlemmer afstod fra at stemme, og ingen stemte imod.

Den nye lov vækker glæde i det homoseksuelle miljø i Kroatien.

- Fra nu af kan homoseksuelle par og familier endelig få papir på deres forhold, vel vidende at det land, de bor, arbejder og betaler skat i, behandler dem som ligeværdige borgere, siger Iva Tomecic, chefredaktør på nyhedsportalen Crol, der skriver om det homoseksuelle miljø.

Ved en vejledende folkeafstemning sidste år gav et flertal af kroaterne ellers udtryk for, at det skulle skrives ind i landets forfatning, at definitionen af et ægteskab skulle være "mellem en kvinde og en mand".

Men premierminister Zoran Milanovics centrumvenstreregering har lovet at forbedre rettighederne for homoseksuelle i landet og arbejdede videre med planerne om at lade homoseksuelle registrere sig som par.

Cirka 90 procent af befolkningen i Kroatien er tilknyttet den katolske kirke, og landet er generelt konservativt orienteret. Men holdningen til homoseksuelle er gradvist blevet mere åben i takt med, at Kroatien har nærmet sig et medlemskab af EU.

Sidste år kom medlemskabet efter mange års forhandlinger endelig i hus, da Kroatien blev medlemsland nummer 28.

Ifølge meningsmålinger i landet ønsker 53 procent af de homoseksuelle par at gifte sig, mens cirka en tredjedel gerne vil have børn.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip