Kvinde afslører chokerende hemmelighed: Sådan ser jeg ud uden makeup

24-årige Cheri Lindsay ligner en ganske almindelig ung sort kvinde. Men hvis hun fjerner det tykke lag af makeup i ansigtet, forandrer hendes udseende sig væsentligt.

Cheri Lindsay, der er assistenttræner for volleyballholdet på Tiffin University i Miami, døjer med en sjælen hudsygdom, der er ved at ændre hende fra sort til hvid.

LÆS OGSÅ: Bevægende video: Døende dreng fik sit sidste ønske opfyldt af wrestler

I årevis har Cheri Lindsay dækket sin hudlidelse, vitilago, med et tykt lag dækcreme, men nu står hun frem i en tv-reklame for make-up-serien Dermablend og viser hele verdenen, hvordan hun ser ud uden makeup.

Som 17-årig begyndte Cheri pludselig at ændre hudfarve til sin store overraskelse. Vitilago menes også at være den hudsygdom, der ramte popkongen Michael Jackson i sin tid.

I videoen fjerner den modige Cheri alt sin makeup og afslører store hvide områder i ansigtet og på brystet. Hun vil ikke længere skjule sin sygdom, og derfor har hun sagt ja til at medvirke i reklamen.

- Man skal ikke gemme sig. Der er noget galt med alle. Ingen er 100 procent perfekt, siger Cheri Lindsay i reklamen, som kan ses nederst på siden.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Det er Cheris håb, at hendes afsløring vil få folk til at tale åbent om sygdommen og stille hende spørgsmål i stedet for at hviske i krogene. Samtidig opfordrer hun andre med alle slags problemer til at stå frem.

- Uanset om det er vitilago, akne eller andet, så fortæl din historie, det vil få dig til at få det langt bedre, siger Cheri i reklamen.

Se reklamefilmen med den modige Cheri her: 

Se billeder af Cheri:

 

Dagens Gossip