En kvinde er lørdag morgen blevet fundet dræbt i Holme Olstrup ved Næstved.
En mand er anholdt og sigtet for drabet, fortæller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der ellers er sparsomme med oplysningerne af hensyn til efterforskningen og de involverede personer.
- Vi kan sige, at vi klokken 03.45 får en anmeldelse om, at en person skulle ligge dræbt på en adresse i Holme Olstrup, og det har vi selvfølgelig været ude at kigge på, og det viste sig så at være rigtigt, siger efterforskningsleder Søren Ravn Nielsen til Ritzau.
- Vi har anholdt en mand, som vi sigter for drab, men vi kan ikke sige noget nærmere om omstændighederne endnu. Vi er i gang med de tekniske undersøgelser, fortsætter han.
Det er endnu for tidligt at sige noget om motivet og om relationen mellem den dræbte og den anholdte, fastslår han.
/ritzau/