Kvinde havde 53.000 kroner i bh’en, da hun blev anholdt

Skrevet af Jens Simonsen

15/10/2014

Mest læste i dag

Politiet blev tilkaldt, da der opstod tumult udenfor en butik i Gävle i Sverige. To bulgarske kvinder var kommet op at slås, da de var uenige om, hvem der havde ret til tiggerpladsen foran butikken. Det skriver Aftonbladet.

Den 18-årige kvinde var så rasende på den 32-årige kvinde, der optog pladsen, at hun slog hende. Efterfølgende truede hun med at slå hende ihjel, hvis hun gik til politiet. Det siger den 32-årige, ifølge Aftonbladet.

Da politiet ankom til stedet, anholdt de den 18-årige. Her fandt de, til deres store overraskelse, 53.000 svenske kroner i 500-kronesedler i hendes bh. Det svarer til 43.000 danske kroner.

Ifølge kvinden, så opbevarede hun pengene for hele familien, der også stammer fra Bulgarien. Dog indrømmede hun overfor politiet, at hun ernærede sig ved at tigge. Et erhverv hun anslog, kunne indbringe hende 120 kroner om dagen.