Kvinde vandt en million og mistede appetitten

Skrevet af Ane Sørensen

18/09/2015

Dagens topnyheder

En heldig kvinde fra Storkøbenhavn fik sig lidt af en overraskelse, da hun sad og spiste aftensmad i mandags. Hun blev nemlig ringet op af Danske Spil, med en besked om, at hun havde vundet en million kroner.

- Jeg kunne se, at der var en del opkald på telefonen, jeg ikke havde fået taget, og endte så med at tage den mandag aften, da den ringer igen. Lidt irriteret faktisk, for vi sad hele familien og spiste aftensmad, siger kvinden, som ønsker at være anonym.

Læs mere: To danskere vinder Lotto-millioner ved en fejl

- Jeg var ret sikker på, at hun ville prøve at sælge mig en kupon mere eller noget lignende. Der er så mange, der ringer og vil sælge noget, fortsætter hun.

Hendes familie har spillet Lotto i et par år, men de har aldrig før vundet store gevinster.

- Jeg begyndte at grine, da hun sagde det med millionen. Jeg spurgte hende flere gange, om det passede. Min mand spiste vist bare videre. Jeg mistede fuldstændig appetitten. Fisken røg i skraldespanden, afslutter kvinden.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: