Kvinde voldtaget i parkeringskælder: Politiet efterlyser mand med briller

admin

|

14/06/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I en parkeringskælder i Aalborg er en 37-årig kvinde - ifølge eget udsagn - blevet voldtaget af en dansk udseende mand med store, sorte briller natten til lørdag.

Nordjyllands Politi efterlyser nu manden, som angiveligt tog kvælertag på kvinden under voldtægten, der fandt sted ved Budolfi Plads kort før klokken 04.49.

- Han har taget kvælertag på hende, men har ikke umiddelbart truet med genstande, siger vagtchef Bruno Brix til Ritzau.

Manden beskrives som dansk af udseende, 20 til 35 år, cirka 180 centimeter høj, slank eller almindelig af bygning og med kort brunt eller sort hår.

Han var iført store briller med sort stel, blå skjorte og mørke bukser, oplyser politiet på baggrund af kvindens forklaring.

Den 37-årige kvinde har været undersøgt og til afhøring, men har svært ved at give politiet yderligere detaljer.

/ritzau/