Landin og Rhein-Neckar sejrer i tysk danskeropgør

Håndboldklubben Rhein-Neckar Löwen var på en vanskelig opgave, da holdet skulle forsvare sin førsteplads i den tyske Bundesliga i håndbold på udebane i Flensborg.

Men blandt andet takket være storspil af Niklas Landin i målet lykkedes det for klubben fra Mannheim at vinde 29-26 og sætte Flensburg-Handewitt en smule af i topkampen.

Hjemmeholdet startede ellers klart bedst og første det meste af første halvleg.

Men allerede inden spillerne gik til pause, fik svenske Tobias Karlsson sin tredje udvisning, og dermed var det slut med spilletid for ham.

Det gjorde ondt på Flensburgs forsvar, og da Landin samtidig leverede en række flotte redninger i den anden ende, skiftede momentum i kampen.

10 minutter før tid bragte den tyske landsholdsfløj Uwe Gensheimer Rhein-Neckar foran med 21-20, og det endte altså med en tremålssejr til gæsterne.

Rhein-Neckar Löwen fører Bundesligaen med samme pointtal som Kiel, der vandt 34-22 over Magdeburg med Jannick Green og Rasmus Bagersted på holdet.

Rasmus Lauge fik comeback i kampen efter en længere skadepause og scorede også to gange i opgøret.

Endelig vandt HSV Hamburg 34-24 over Erlangen, og her blev Hans Lindberg topscorer med otte mål, mens Henrik Toft Hansen scorede seks gange.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip