Liverpool handler ind i Sevilla

Skrevet af admin

13/08/2014

Mest læste i dag

Liverpool har været på indkøb i Sevilla, og de spanske Europa League-vindere sælger venstrebacken Alberto Moreno til Premier League-klubben.

Englænderne skriver på klubbens hjemmeside, at Sevilla har accepteret et bud og sælger den 22-årige spiller, som lige skal afslutte de sidste formaliteter i Liverpool, inden skiftet er helt officielt.

På grund af skiftet var Moreno ikke at finde i Sevillas trup tirsdag aften, hvor det blev til et 0-2-nederlag til Real Madrid i den europæiske Super Cup.

- Dette har været på trapperne i halvanden til to måneder. Derfor vidste vi, at vi måtte tage Alberto ud af truppen, siger Sevilla-træner Unai Emery.

Moreno er et produkt af Sevillas ungdomsafdeling, og han fik debut for Sevillas førstehold i april 2012. Han er noteret for tre landskampe for Spanien.

/ritzau/