Liverpool må undvære midtbaneslider i to måneder

admin

|

21/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Daniel Aggers Liverpool må klare sig uden den brasilianske midtbanedynamo Lucas Leiva i de kommende to måneder.

Det er konklusionen på den knæskade, som ramte spilleren i Liverpools hjemmekamp mod Aston Villa lørdag.

Det skriver ESPN tirsdag.

Skanninger har vist, at spilleren beskadigede det indvendige sideledbånd i knæet i sammenstødet med Aston Villas Fabien Delph.

Lucas fortalte efter kampen, at han hørte et klik i knæet, som ledte tanker tilbage på den knæskade fra 2011, der holdt ham ude i over et år.

ESPN spekulerer nu i, om Liverpool-manager Brendan Rodgers vil benytte det åbne transfervindue til at hente en ny midtbanespiller ind. Ud over Lucas har anfører Steven Gerrard også døjet med skader i denne sæson.

Liverpool må i forvejen undvære sin viceanfører - Daniel Agger. Den danske landsholdsanfører måtte i FA Cup-kampen mod Oldham i starten af januar humpe ud med en lægskade, som ifølge lægerne vil holde ham ude i fire uger.

Liverpool ligger pt. på en fjerdeplads i Premier League, og i næste uge venter arvefjendeopgøret mod Everton hjemme på Anfield.

/ritzau/