Målinger: DF bliver største danske parti ved EU-valg

Skrevet af admin

25/05/2014

Dagens topnyheder

Dansk Folkeparti bliver det største parti ved EU-valget, mens Liberal Alliance som det eneste opstillede ikke bliver valgt ind.

Det viser de første valgstedsmålinger fra DR og TV2. Valgstedsmålingerne bygger på interview med vælgere, der oplyser, hvad de har stemt ved søndagens valg til Europaparlamentet.

Dansk Folkeparti står til hele 24,9 procent i TV2's valgstedsmåling, der er foretaget af Megafon. DR's måling, som er foretaget af Epinion, giver DF 23,1 procent af stemmerne.

Der er dog visse forskelle i de to målinger. Mens DR spår både Venstre og SF to mandater, så har TV2's måling tre mandater til Venstre og kun et til SF.

/ritzau/