Magnussen om fremtiden: Min eneste plan er McLaren

McLaren har endnu ikke meldt ud, om man satser på Kevin Magnussen til næste år i Formel 1.

Spekulationerne går på, om McLaren kan finde på at hyre en stjernekører og sende den 22-årige dansker ud i kulden efter bare en enkelt sæson i motorsportens kongeklasse.

Før sæsonens tredjesidste grandprix i Austin på søndag melder Kevin Magnussen ud, at han udelukkende satser på at beholde sit sæde hos McLaren.

- Jeg har ingen plan B. Jeg er fuldt fokuseret på plan A. Jeg ved kun, at jeg stadig har en chance for at være her til næste år, siger Kevin Magnussen ifølge Ekstra Bladet.

Danskeren forsøger ikke at tænke for meget over fremtiden, men han erkender, at hans præstationer i de kommende uger i USA, Brasilien og Qatar kan få indflydelse på McLarens beslutning.

Magnussen føler, at han har et større potentiale end det, han har fået vist i sit første år i Formel 1.

- Jeg synes, jeg har gjort et hæderligt stykke arbejde i år. Jeg kender mit potentiale og ved, at jeg kan gøre det endnu bedre.

- Selv om jeg ikke har gjort det dårligt, kan jeg stadig forbedre mig. Forhåbentligt får jeg muligheder for at vise det, siger danskeren, der indtager en 10.-plads i VM-stillingen.

Fremtiden for holdkammeraten Jenson Button, der blev verdensmester i 2009, er også uafklaret.

Gennem de seneste uger er spanske Fernando Alonso (Ferrari) blevet sat i forbindelse med et skifte til McLaren.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip