Magnussen skal starte søndagens grandprix fra pitlane

Det får yderligere konsekvenser for racerkøreren Kevin Magnussen, at han i lørdagens kvalifikation kørte galt i sin McLaren-racer og måtte udgå i den afsluttende fase Q3 forud for det ungarske grandprix.

Umiddelbart efter kvalifikationen meddelte teamets chef, Eric Boullier, at hans racer formentlig skulle have udskiftet chassis og gearboks. Det kunne i så fald koste startpladsen som nummer 10.

Det bliver nu tilfældet for Magnussen, skriver Formel 1 på sin hjemmeside.

- Det gør det sværere at starte i pitlane, men jeg er opsat på at køre et stærkt løb, siger Kevin Magnussen.

Han udgik kort efter starten på den afsluttende kvalifikation, hvor de 10 hurtigste kæmper om de forreste startpladser.

Også Mercedes-køreren Lewis Hamilton udgik, da hans bil brød i brand. Det skete allerede i den første kvalifikation, Q1.

Hans teamkammerat, tyske Nico Rosberg, var ikke sen til at udnytte situationen. Han starter søndagens grandprix i Budapest i pole-position.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip