Manchester United holder på VM-profil

Selv om Antonio Valencia for tiden er travlt optaget af at føre Ecuador til VM-sejre, har fløjspilleren alligevel fundet tid til at forlænge sin kontrakt med Manchester United.

Den engelske storklub meddeler lørdag, at Valencia har sat sin underskrift på en ny treårig aftale.

- Jeg er meget glad for at have skrevet under på en ny kontrakt, og jeg ser frem til at arbejde med Louis van Gaal (Manchester Uniteds nye manager, red.), siger Antonio Valencia til klubbens hjemmeside.

Sydamerikaneren kom til United fra Wigan for fem år siden og har siden spillet 191 kampe for klubben.

- Antonio er en meget kraftfuld spiller med stor speed og alsidighed, siger Manchester Uniteds assistent manager Ryan Giggs.

Den nye kontrakt indeholder en option om en forlængelse med yderligere et år, så Valencia i givet fald ville blive i klubben indtil 2018.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip