Mand er død efter brand i hus i Østrup

En mand mistede søndag eftermiddag livet i Østrup nordøst for Roskilde, da hans hus brændte, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Vi ved ikke ret meget andet end, at huset er brændt, og at der ikke er noget, der tyder på en forbrydelse, siger vagtchef Thomas Jørgensen til Ritzau.

Mandag eftermiddag skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter, at "den indebrændte er identisk med den 62-årige mand, der bor på stedet."

Tidligere havde politiet ikke kunnet bekræfte, at der var tale om husets beboer. Men politiet gik ud fra, at det var tilfældet.

Politiet fik anmeldelse om branden klokken 14.25 søndag eftermiddag.

Teknikere har siden undersøgt stedet for at finde ud af, hvordan branden kan være opstået, men deres konklusioner ligger endnu ikke klar, fortæller vagtchefen.

Der var tilmeldt to personer på adressen ifølge folkeregistret, men politiet understreger, at man ikke leder efter endnu et offer.

Østrup ligger 12 kilometer fra Roskilde.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip