Marcelo takker fans efter historisk VM-selvmål

Skrevet af admin

13/06/2014

Dagens topnyheder

Den brasilianske venstre back Marcelo skrev sig på negativ vis ind i brasiliansk fodboldhistorie torsdag, da han bragte Kroatien foran 1-0 i VM-åbningskampen.

Det var Brasiliens første selvmål nogensinde i en VM-slutrunde, men alt gik godt for værterne og Marcelo, som endte med at vinde 3-1.

- Efter selvmålet tænkte jeg, at hvis jeg hang med hovedet, ville det skade holdet. Vores fans hjalp mig meget efter selvmålet.

- De råbte mit navn, mine holdkammerater støttede mig, og jeg glemte selvmålet og havde hurtigt fokus på kampen igen. Vi tænkte mere på at få en udligning end selvmålet, siger Real Madrid-spilleren.

Neymar fik udlignet til 1-1 inden pausen, og i anden halvleg scorede Neymar til 2-1 på et kontroversielt straffespark, inden Oscar gjorde det til 3-1 i overtiden.

/ritzau/Reuters