Messi: Det er den vigtigste kamp i vores liv

Den argentinske stjerne Lionel Messi er fire gange blevet kåret som verdens bedste fodboldspiller, og i klubsammenhæng har han vundet stort set alt, der er værd at vinde.

Men i modsætning til andre af historiens legender som landsmanden Diego Maradona og brasilianeren Pelé har Messi aldrig vundet VM med sit land.

Det kan ændre sig søndag aften, når Argentina møder Tyskland i VM-finalen.

- I morgen (søndag, red) skal vi spille den vigtigste kamp i vores liv for vores land, skriver Messi på sin officielle Facebook-side.

Argentina har ikke ligefrem sprudlet ved dette VM trods holdets mange offensive profiler. Holdet har kun scoret to gange i de tre knald eller fald-kampe, hvis man ser bort fra straffesparkskonkurrencen i semifinalen.

Til gengæld har holdet ikke lukket et eneste mål ind i disse kampe, og holdet har arbejdet forbilledligt.

- Mine drømme og håb bliver opfyldt gennem hårdt arbejde og ved at ofre sig for holdet, og det har vi gjort fra den første kamp.

- Vi vidste, dette var muligt. Det argentinske folk har båret os. Men drømmen er ikke opfyldt endnu. Vi vil vinde søndag, og vi er klar, lyder det fra Lionel Messi.

Finalen begynder klokken 21 dansk tid.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip