Metroen mod lufthavnen stoppet efter påkørsel

Skrevet af admin

13/04/2014

Dagens topnyheder

Metroen i København blev søndag morgen standset, da en person sprang ud foran toget ved Amager Strand Station. Togene kører igen.

Personen, som sprang ud foran toget, er afgået ved døden, oplyser vagtchefen. Ulykken skete klokken 8.17 søndag morgen.

Kort før klokken ni var politiet færdige med at arbejde på stedet, og togdriften blev genoptaget.

- Der blev åbnet for kørestrømmen igen klokken 8.51, og nogle minutter efter kørte metroen igen, fortæller Michael Poulsen, der er vagtchef hos Københavns Politi.

/ritzau/