Midt under en hjerneoperation hiver han guitaren frem og begynder at spille

Skrevet af Kirstine Petersen

06/06/2015

Mest læste i dag

Anthony Kulkamp Dias er en habil guitarist. Han elsker musik, og derfor skulle guitaren da også med på operationsbordet, da han skulle have fjernet en tumor fra hjernen, mente han.

Lægerne tænkte ikke, at instrumentet ville være i vejen, så de lod ham gøre det, ifølge Huffington Post.

Den 33-årige mand lå derfor på briksen og spillede ”Yesterday” af det britiske popband The Beatles.

Læs også: Han brækkede armen: Forældrene flækker af grin over reaktionen

Hvad mere rørende er: Han spillede også en egenproduceret sang til sin nyfødte søn, hvilket dog ikke blev optaget på video.

Lægerne undlod at lægge Anthony i fuld narkose, fordi det for det første gjorde det muligt for dem, at kortlægge hjernen bedre og dermed undgå visse skader. For det andet kan vi ikke føle smerte i selve hjernen, og det er derfor ikke uhørt, at patienter på denne vis holdes vågne.

Se videoen med den syngende, brasilienske tumor-patient her nedenfor. Han udtaler selv, at han såmænd godt kunne mærke, at hans højre hånd ikke helt virkede, som den plejer. Det var denne del af hjernen, lægerne opererede i:

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: