Forside Nyheder Miljøvismænd: Vi tog fejl om DSB-sparemål

Miljøvismænd: Vi tog fejl om DSB-sparemål

Miljøvismænd: Vi tog fejl om DSB-sparemål

Lige nu læser andre

De såkaldte miljøvismænd i Det Miljøøkonomiske Råd erkender på et pressemøde, at de har taget fejl, når de hævder, at DSB kan spare yderligere en milliard kroner ud over den aktuelle spareplan, Sundt DSB.

– Det har vi tænkt os at tage til efterretning og sige: Vi tog fejl, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen tirsdag på et pressemøde.

DSB har gennemgået vismændenes oplæg og påpeger, at rådet har rodet rundt i regnskabstallene. Vismændene mener, at der kan spares meget mere, fordi en del af de allerede opnåede besparelser er hentet ved at lukke DSB's underskudsaktiviteter i Sverige.

Det har DSB imidlertid afvist over for Ritzau. Sparemålet omfatter ikke de udenlandske aktiviteter og engangsposterne i 2011-regnskabet, siger økonomidirektør Stig Pastwa. Det støttes af transportminister Magnus Heunicke (S).

Læs også

– Jeg må desværre sige, at Det Miljøøkonomiske Råds opgørelser er ret uforståelige og indeholder alvorlige fejl. Det er dybt bekymrende, og det overrasker mig meget, siger Heunicke til B.dk.

ritzau/

Læs også

Ads by MGDK