Mindst 14 civile dræbt af missiler mod syrisk børnehospital støttet af Læger uden Grænser

Skrevet af admin

15/02/2016

Mest læste i dag

Syv missiler ramte mandag et børnehospital i den nordlige syriske by Azaz, hvor mindst 14 blev dræbt og 30 blev såret, siger hospitalskilder.

Også en skole, der var fyldt med flygtninge, blev ramt, siger lokale indbyggere og en hospitalskilde.

Læger uden Grænser, der støtter hospitalet, bliver citeret for at sige, at angrebet er sket med "fuldt overlæg".

En indbygger siger, at et fly, der sendte et missil mod et flygtningecenter syd for byen "antageligt var russisk."

/ritzau/Reuters