Minister: Brokollaps på motorvej bliver kulegravet

Transportministeriet sætter nu gang i en uvildig undersøgelse af, hvorfor store dele af en bro styrtede ned på Helsingørmotorvejen 27. september.

Ingen personer kom noget til ved ulykken, men den skabte store trafikale problemer, da den stærkt befærdede motorvej var spærret for trafik i flere dage.

I en mail til Ritzau skriver Transportministeriet, at den uafhængige undersøgelse dels skal finde ud af, hvorfor dele af broen kollapsede, dels komme med anbefalinger til, hvad man kan gøre for at undgå en lignende ulykke i fremtiden.

Der vil blive nedsat en uafhængig ekspertgruppe til at gennemføre undersøgelsen.

- Nordsjællands Politi og Arbejdstilsynet har afsluttet deres arbejde og meddelt, at de ikke finder grundlag for, at de skal forestå en uvildig ekspertundersøgelse af brokollapset ved Helsingørmotorvejen, udtaler transportminister Magnus Heunicke (S).

Ministeren mener dog, at der skal laves en uvildig ekspertundersøgelse, som kan finde frem til, hvorfor ulykken skete, og hvordan det kan undgås, at en sådan ulykke sker igen.

- Derfor har jeg bedt mit ministerium om at tage kontakt til Force Technology for at anmode dem om at forestå en undersøgelse af brokollapset i regi af den allerede nedsatte uafhængige ekspertgruppe, siger Magnus Heunicke.

Ekspertgruppen får til opgave at indsamle, gennemgå og granske observationer og informationer, der blev indsamlet umiddelbart efter, at broen styrtede sammen.

Desuden skal gruppen blandt andet gennemgå dokumentation vedrørende projektet og udførelsen af det. Det kan være i form at kontrakter, referater af byggemøder, stilladsprojekter og gennemførte kontroller.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip