Minister: Undtagelsestilstand i Bangkok

Skrevet af admin

21/01/2014

Dagens topnyheder

Thailands regering har indført 60 dage med undtagelsestilstand i Bangkok og de omliggende provinser. Den indledes onsdag, siger landets viceindenrigsminister, Visarn Techateerawat.

Han fremsatte meddelelsen efter et regeringsmøde.

Andre ministre fra regeringen siger, at der ikke er planer om at opløse igangværende demonstrationer.

- Vi vil ikke anvende magt. Vi har ingen politisk plan om at opløse demonstrationerne, siger arbejdsminister Chalerm Yubamrung.

Undtagelsestilstand giver myndighederne beføjelser til at indføre udgangsforbud og tilbageholde mistænkte uden at sigte dem, ligesom medier kan censureres og politiske møder kan opløses uden videre.

Thailand har i mange uger været plaget af stadigt tiltagende politiske uroligheder.

Tusindvis af demonstranter har dagligt demonstreret ved regeringsbygninger i Bangkok mod landets premierminister, Yingluck Shinawatra, som anklages for omfattende korruption.

Demonstranterne mener, at hun kun er en marionetfigur for den tidligere regeringschef - hendes bror, Thaksin Shinawatra, der nu lever i eksil.

Thailands overgangsregering har tidligere sagt, at et valg i landet vil blive afholdt som

Det nationale sikkerhedsråd siger i en erklæring, at der allerede er tilstrækkeligt med politi og soldater til at klare demonstrationerne.

Snesevis mennesker blev såret og en blev dræbt ved granatangreb udført af ukendte mænd fredag og søndag.

Volden har øget frygten for tiltagende uro forud for et planlagt valg den 2. februar.

Indførelsen af undtagelsestilstand ændrer ikke noget for de turister, som er på vej til det sydlige Thailand, siger rejsebureauet Star Tour.

- Der er kun indført undtagelsestilstand i Bangkok og omliggende provinser. Det berører ikke turister, der befinder sig eller er på vej til den sydlige del af landet som på øen Phuket. Der er det fortsat roligt, siger Stig Elling, der er salgsdirektør i rejsebureauet Star Tour.

Han siger, at turister i Bangkok bør holde sig klart påstand af demonstrationerne.

Star Tour følger Udenrigsministeriets rejseanvisninger.

/ritzau/Reuters