Mødre er dybt forargede over denne kage-reklame: Se den her og døm selv

Skrevet af Ronja Ryde

30/01/2015
Foto: Youtube / Funny Commercials

Mest læste i dag

En gruppe mødre er gået til medierne, fordi de er blevet stødt over en reklame for den populære amerikanske snack, Pop Tarts.

Det skriver blandt andre Charisma News.

De forargede forældre mener nemlig, at reklamen er tvetydig, og kan tolkes på en måde, så den er højst uegnet for børn.

Reklamen viser en “mor-kage” og en “far-kage”, som står og beundrer deres lille kage-baby. De to voksne pop-tærter bemærker, at ‘barnet’ har fået den enes jordnøddesmør og den andens syltetøj.

Herefter sker det, som har fået de amerikanske mødre op af ammestolene: En sygeplejerske kommer ind og proklamerer, at det er tid til mad, hvortil de voksne svarer “Noo! Ah, jam it”.

Den tegnede tærtes udbrud, mener mødrene, lægger sig meget tæt op af det kendte, engelske bandeord “damn it”.

- Kellogg’s nye Pop Tart-reklame indeholder en tvetydighed, som er upassende og unødvendig. Grimt sprog, og antydninger af det, er ikke nødvendige i denne reklame, men det er præcis Kellogg’s hensigt med deres ordspil, har mødrene skrevet i en anti-kampagne mod den nye reklame.

Se reklamen her, og bedøm selv, om den er uegnet for børn: