Muslimer vil have bederum på gymnasium - rektor siger nej

Religion hører ikke hjemme i gymnasieskolen.
Sådan lyder den klare melding fra rektoren på Københavns åbne Gymnasium (KG) i Valby.

Det skriver Berlingske.

Som det er nu, bruger en gruppe af skolens muslimske elever gymnasiets kælder til bøn. Her ruller de et tæppe ud, som de kan bede på.
Men de vil gerne have bedre faciliteter til formålet.

LÆS OGSÅ: Provokerende kunst: Kvinde smider tøjet til Koranen

- Der er mange elever her på skolen, som er muslimer. Og som elevråd må vi tage hensyn til dem. Det kan godt være, at vi lever i et sekulært samfund, men her er også religionsfrihed, siger skolens 19-årige elevrådsformand Awab Maalin, som går i 2.g, til Berlingske.

Eleverne har selv lavet en undersøgelse blandt 250 af skolens elever. Her svarer to næsten to tredjedele - 170 elever - ja til, at det er en god idé at indrette et bederum på skolen.

Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning

Men det får ikke skolens rektor, Anne-Birgitte Rasmussen, der også er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, til at rulle bedetæpperne ud på Københavns åbne Gymnasium.

- Min holdning er, at vi ikke skal have religiøse rum på skoler, fordi skolen grundlæggende er et rationelt projekt, der bygger på videnskaben, siger Anne-Birgitte Rasmussen.

 

Dagens Gossip