Muslimsk kvinde blev krænket over ord på restaurant-skilt - ordet var...

Skrevet af Redaktionen

25/08/2014

Dagens topnyheder

En reklame fra Sneakers Bistro & Cafe i byen Winooski i den amerikanske stat Vermont er blevet kilde til en ophedet debat om, hvor store hensyn man skal tage overfor minoriteter. Det skriver The Blaze.

På skiltet stod der "Overgiv dig til bacon", og det fik en muslimsk kvinde til at klage på et debatforum på nettet for byen. Hun synes, at skiltet var krænkende overfor de minoriteter, der ikke spiser bacon.

Læs også: 12 retter med bacon som ikke burde eksistere

Det fik ejerne af Sneakers til at kontakte kvinden, og derefter fjernede de skiltet. De har siden udtalt, at de var kede af, hvis nogen var blevet stødt.

Alle bifalder dog ikke, at ejerne bøjede sig for kritikken.

- Det er fint, at de var respektfulde nok til at tage det ned, men jeg synes også, at de ikke burde have gjort det, eller blive nødt til det overhovedet, siger Caleb Wiley, der er borger i området.

Læs også: Nægter at blive til bacon: Gris springer for livet

Andre har udtrykt deres harme på Twitter.

I er idioter. Simpelthen. Så lad helt være med at reklamere, for alt kan være krænkende for nogen, skriver en bruger.

- Vi kan finde nogen, der bliver stødt af alt, I sælger. Hvis en vegetar havde klaget, ville I så have fjernet det? Jeg tvivler, lyder det fra en anden.