Lige nu læser andre
Ribe Brandvæsen blev i aftes ved 19.30-tiden kaldt til brand i et stråtækt hus på Jedsted Klostervej, sydvest for Gredstedbro.
Da brandvæsnet nåede frem, brændte det kraftigt i huset. Mandskabet fra Ribe Brandvæsen fik slukket branden.
Vagtchefen hos Syd- & Sønderjyllands Politi oplyser til dagens.dk, at det virker mystisk, at der kunne opstå brand i det ubeboede hus.
Vidner har til politiet forklaret, at huset har været ubeboet i et års tid og der har ikke være brugt el eller andet, mens det har stået tomt.
Læs også
Branden anrettede stor skade på huset. Brandårsagen er endnu ukendt, men politiets brandteknikere skal i dag forsøge at finde frem til brandårsagen.