Mystisk sygdom ryster dyrlæger: 21 hunde er døde

Skrevet af Sol Stoffregen

24/03/2014

Dagens topnyheder

I de sidste 18 måneder menes 48 hunde af forskellige racer i hele Storbritannien at være blevet ramt af den samme mystiske sygdom, som har dræbt ca halvdelen af hundene. Det skriver dailymail.uk.

Årsagen til den dræbende sygdom er stadig ukendt, men symptomerne er hudlæsioner på ben og bryst, apati (tilstand af ligegyldighed), tab af appetit og opkast.

Når hunden er blevet smittet med sygdommen, angriber den typisk hundens nyrer, hvilket i sidste ende fører til en langtrukken død, fortæller den engelske dyrlæge, David Walker til dailymail.uk.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Hunde skal behandles mod frygtet orm hurtigst muligt

Tilfælde af sygdommen har særlig fundet sted ved New Forest i det sydlige England, her er 11 hunde døde, efter de er blevet luftet. Men der er også registreret tilfælde i Yorkshire, Cornwall, Worcestershire, County Durham, Surrey og Dorset. Sygdommen blev først opdaget i november 2012.

Både unge og gamle hunde er bukket under for den mystiske sygdom.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Dyrlæger og andre eksperter er forvirrede over udbruddet af sygdommen, og det har ikke været muligt at finde ud, hvilken sygdom, der er tale om. Derfor er det også svært at finde en behandling.

- I mange tilfælde er sygdommen dødelig, selv om nogle hunde har overlevet, men vi ved ikke hvorfor, siger David Walker til dailymail.uk. 

Dog peger flere fagfolk på, at sygdommen deler ligheder med "Alabama Rot", der kom frem i USA i 1980'erne.