Netanyahu vil opløse Israels parlament

Skrevet af admin

02/12/2014

Dagens topnyheder

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, meddeler, at han vil opløse parlamentet og vil udskrive nyvalg, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

- Premierministeren planlægger at opløse parlamentet så snart som muligt og gå til folket for at få et klart mandat til at lede Israel, lyder det i en erklæring fra hans kontor.

Netanyahu leder det højreorienterede Likud.

Det fremgår samtidig, at han har fyret finansminister Yair Lapid og justitsminister Tzipi Livni, der tilhører den moderate fløj i regeringen.

Livni har tidligere modsat sig, at Israel med militære midler slår hårdt ned på vrede palæstinensere i de besatte områder.

Hun regnes som den mest ihærdige fortaler for, at Israel skal bekendes sig til fredsprocessen i Mellemøsten.

/ritzau/Reuters